Allerede et par dage efter min ulykke blev jeg selv og min familie kontaktet af medier der vil skrive om ulykken, det takkede jeg nej til og jeg har indtil nu kun selv delt mine tanker og opfattelsen af ulykken og tiden efter. Jeg havde en klar holdning til hvordan jeg gerne vil portræteres og det kan man ikke selv bestemme feks i Ekstra Bladet og lignende.

En dag bliver jeg kontaktet af Stine Bolther som er min grand kusine men vi har aldrig mødt hinanden, hun havde stødt på min profil på instagram og vi talte om hvad der skulle til for at jeg ville dele min historie i et medie. Stine er freelance journalist, forfatter og foredragsholder , jeg har stor respekt for hendes arbejde. Jeg har længe tænkt at hvis min historie skulle i et blad skulle det være Femina, det er det blad jeg selv vil købe og der er efter min mening en god blanding af kultur, perspektiv, mode og madinspiration. Det var også vigtigt for mig, at det skulle være et medie der henvender sig til det feminine aspekt , netop fordi det er blevet min mission .

Stine kom og besøgte mig en eftermiddag og det var et dejligt møde , vi havde en god indforstået kemi og jeg kan godt se de familiære ligninger imellem os. Det var nemt at fortælle min historie fordi det har jeg gjort så mange gange , men denne gang var der lidt mere på spil. For mig er det en KÆMPE beslutning at lade mig selv blive delt i et blad, jeg er klar over at det der bliver læst kan misforståes og fortolkes og at lade en anden føre de skrevne ord har været en stor beslutning for mig. Jeg er SÅ glad for den artikel, Stine har formået at få det vigtigste med og mit budskab kan ikke misforståes. Der er selfølgelig ting jeg ville ønske der kunne have været plads til ,men der skulle jo også være plads til de andre artikler i ugens udgave 😉

Hvorfor så nu ? Fordi jeg er klar til at komme længere ud i verden med mit budskab og jeg vil gerne hjælpe flere mennesker og inspirere til et bedre liv. Jeg vil gerne ud og holde foredrag og vise verden at jeg lever, og det kan sådan et medie hjælpe med , de har trods alt flere læser end jeg har på min lille blog. Jeg er ikke influencer, men inspirator og derfor har jeg brug for hjælp via andres delinger da jeg ikke trækker på reklame-delinger.

Så tak til dem der deler min profil, om det er på de sociale medier eller over en kop kaffe på en cafe, eller fra kollega til kollega , det betyder at jeg måske en dag kan gøre en forskel for et menneske efter et traume.

Håber i har lyst til at købe bladet , jeg er selv stolt af resultatet.