Billedet her er fra min egen ulykke, bragt i medierne. Helikopteren lettede igen da der var for tåget til landing på Rigets tag, men medierne skrev det var fordi ulykken ikke var så alvorlig.

Det her indlæg har jeg tænkt på så mange gange , men jeg er klar over at når man udtaler sig som det her så taler jeg ikke kun for mig selv men også for alle de andre ofrer, og derfor skal det gøres ordenligt og med respekt for alle.For jeg taler også for alle dem der ikke overlevede og dermed ikke længere har en stemme. Vi er efterhånden mange, jeg var langt fra den første og jeg er/var desværre ikke den sidste.

En højresvingsulykke ved alle hvad er ,det er noget vi frygter og det er noget vi ikke helt kan forstå hvorfor det sker. Nogen vil enda mene at det sker ihvertfald aldrig for dem for de passer altid på i trafikken, tænk engang sådan tænkte jeg også før d 3 januar 2018. Men faktum er at det skete for mig og ja det kan også ske for dig eller for en du kender.

Når man bruger tid på at placere skyld så syntes jeg det tager fokus fra de tiltag man kan gøre uden at se på personlig skyld. For jeg har sagt det før og siger det gerne igen , ingen cykler med vilje ud foran en lastbil og ingen chauffør i denne verden kører med vilje en cyklist ned . Og ingen pap skilte i verden med skriften “Se dig for i trafikken ” vil kunne nedbringe ulykkerne . Jeg ved godt der bliver gjort tiltag både i trafiknettet og fra chaufførenes side men jeg mangler noget synlighed , for det syntes jeg faktisk jeg fortjener.

Ofte hører man skrøner og selvudnævnte eksperter udtale sig om at det altid er kvinder det sker for fordi de er stressede, ikke kigger sig ordenligt for eller fordi de er for tillidsfulde i trafikken… Faktum er at det sker for flest kvinder fordi der er langt flere kvindelige cyklister end der er mandlige, og lad os nu bare lade være med at gøre det til en kønskamp, for uanset om du er mand eller kvinde, så skal de ulykker ikke ske.

Da jeg på et tidspunkt havde delt min historie i Femina blev artiklen delt på deres facebook side, og igen kom eksperterne på banen. Jeg ved godt der altid vil være nogen der er uenige med mig eller som mener det var min egen skyld , og har diverse forslag til hvad jeg kunne have gjort for at undgå ulykken. Mærkeligt man ikke tror jeg ikke har brugt mange timer på selv at gennemtænke hele ulykken og på hvad jeg kunne ha gjort anderledes. I min egen ulykke var der både skærpet udsyn i førehuset , et dækket cykelkamera og en blodprøve med amfetamin der gjorde chaufføren til skyldner, men han gjorde det ikke med vilje og jeg har aldrig brugt kræfter på at hade ham eller være bitter , i mine øjne er vi begge ofre. Og ulykken kunne være undgået hvis der i krydset havde været et cykelregulering.

Når en højresvingsulykke sker så skaber det en ring af ofre, cyklisten, chaufføren , vidnerne, redningspersonalet og ikke mindst alle deres pårørende. Omkostningerne er enorme både økonomisk og personligt for den enkelte familie . Mange ulykker hører vi ikke om hvis personen mirakuløst ikke får de store skader, og feks i mit tilfælde stod der således i medierne “En lægehelikopter er kaldt til stedet, men er lettet igen da ulykken ikke har vist sig at være livstruende. Kvinden er dog blevet kørt til tjek på Rigshospitalet”.

Teksten i medierne , der indikerede at jeg var kørt til et lille kontrol. Virkeligheden var 8 måneders indlæggelse.

I sidste uge var der to højresvingsulykker , ved den første ulykke overlevede kvinden , men ingen ved til hvilket liv. Den anden ulykke overlevede den unge kvinde ikke , i begge ulykker er medie dækningen stoppet , og kun de pågældende familier ved nu på smertelig vis hvad omkostningerne er.

Jeg vil kæmpe til den dag jeg ikke er her længere for at hjælpe til med at nedbringe ulykkerne . Jeg håber derfor at der snart kommer mere fokus på det , for jeg føler mig personlig overhørt, overset og gjort til grin når de sætter et nyt pap skilt op eller smækker et banner på en lastbil hvor der står “Hold dig væk fra mit højre forhjul”. Jeg har flere gange tilbudt min hjælp til vores transportminister Benny Engelbrecht og jeg håber stadig på en invitation , måske vi kan hjælpe hinanden og så vil min ulykke ikke være forgæves.

Til sidst vil jeg sende mine dybeste medfølelse til alle ofrene fra de to højresvingsulykker der var i sidste uge .