Jeg gik ind i 2021 i stilhed, en pause fra verden var det jeg havde brug for.

I midten af december ændrede mit liv sig endnu engang.En af de mennesker jeg stolede mest på brød vores tillid i en sådan grad at jeg stadig ikke helt har forstået det, og jeg måtte afslutte vores forhold. Kærlighed var ikke nok, jeg var ikke nok og jeg kæmper lige nu med at tilgive mig selv for ikke at lytte til min mavefornemmelse, og ikke mindst med at genopbygge mit selvværd . Jeg havde også mine fejl i det forhold , men jeg elskede med hele mit hjerte og troede det var gengældt . “Knuste hjerter kan stadig du” siges der, men det tager tid.

Jeg vil gerne stadig tro på kærlighed ,men lige nu er mit hjerte lukket .

Igen har mine børn ,familie , veninder og kammerater samlet mig op fra gulvet og det er jeg så taknemmelig for. Jeg har de bedste omkring mig og hvor er jeg heldig. For i disse tider er det ikke en selvfølge at have mennesker omkring sig , Corona har gjort alles verdener mindre ,også min.

I morgen er det min”i live dag” , det er 3 år siden ulykken og jeg vil glæde mig over at jeg er i live .

Jeg vil så gerne finde tilbage til de drømme jeg har haft siden min ulykke , drømmene om at hjælpe andre med min historie, og det kommer til at ske i 2021. Jeg er godt igang med min bog , og sidst i januar tager jeg alene afsted i sommerhus en uge hvor jeg håber på at komme rigtig langt med de skrevne ord. Med vesterhavet lige uden for vinduerne er det på tide at skabe det jeg ved jeg kan.

I midten af januar skal jeg til møde ang mine foredrag og jeg vil gøre hvad jeg kan for at komme rundt i hele danmark, hvorfor sigte lavt når jeg nu kan sigte mod stjernerne?

Bloggen skal også igang igen , små indlæg om mine tanker en gang eller tre om måneden, jeg ved at når jeg skriver så hjælper jeg også mig selv, og det er mere vigtigt nu end nogensinde før .

Jeg fik lagt kort den anden dag og de viser også at selvom jeg er bange for at gå efter drømmen så skal jeg bare derudaf, der er intet der holder mig tilbage og uanset om jeg kun hjælper et enkelt menneske så er det det hele værd.

Tak fordi i stadig følger med derude, og tak for jeres omsorg til mig i en tid hvor alt så sort ud.

Dorthe