Jeg elsker dig , er de største ord man kan give til et andet menneske.

At være forelsket er den bedste følelse i verden , at være forelsket gir dig den euforiske følelse som gør at alt andet er ligemeget. Jeg glæder mig til at opleve det igen og forhåbenligt bliver det den sidste gang, og at jeg endelig kan møde en mand som tror på for evigt med mig.

Næste gang skal jeg bare huske ikke at lade mig forblænde og jeg skal lytte til min mavefornemmelse. Mit sidste forhold endte på den måde man næsten kun ser i film. Min eks kæreste var mig utro igennem flere måneder og selvom jeg havde mistanken så overbeviste han mig gang på gang om at det var mig der var galt på den . Der var mange kvinder i hans liv ,og venskaber der efter min mening gik for tæt på parforholdets grænser. Men igen valgte jeg at stole på ham og vores kærlighed , i dag kan jeg se at min mavefornemmelse havde ret.

Så hvordan kommer man videre efter sådan et gigantisk svigt ? Jeg har været igennem alle følelser , sorg , vrede , afmagt og så den der helt tomme følelse af savn til det liv jeg troede vi havde. Følelsen af at man intet er værd når nogen har så lidt respekt for en er forfærdelig . Jeg har fejlsøgt mine egne fejl , for jeg var ikke fejlfri i det forhold. Men det er der jo ingen der er . Og jeg har ikke vist min sorg på de sociale medier , men tro mig jeg har været rigtig langt nede og er stadigvæk knust over at have mistet den lille familie jeg var blevet en del af.

Jeg har kæmpet mig op og fokuseret på mig selv, træning , sund kost , min bog og så har jeg brugt min terapeut og mine fortrolige. Da jeg for en uge siden kørte i sommerhus tænkte jeg , at jeg var nået over den værste periode . Men så ramte det mig igen , beskeder bliver sendt fra profiler jeg ikke kender på min instagram , af forsmåede kvinder der vil fortælle mig om deres flirt med min eks. Og beskeder om at han nu er i et forhold med netop en af de veninder som jeg syntes kom for tæt på imens vi var sammen.

Lad mig lige slå fast, jeg ønsker min eks kæreste og hans børn alt det bedste i verden , men jeg ønsker ingen information om ham eller hans liv i min indbakke. Jeg skal leve mit liv og han skal leve sit .

Jeg vil gerne videre og komme over den sorg , jeg tror det er vigtigt at jeg denne gang gir mig tid til at lytte til de signaler universet sender mig. Mit selvværd har fået et kæmpe knæk , og den skal bygges op igen.

Da jeg var lille forlod min mor min far, og hun så næsten aldrig min lillebror og jeg , hun havde fundet en ny familie som var vigtigere. At blive svigtet af det menneske der rent genetisk er bygget til at elske en er et sår der aldrig heler. Og når nye svigt opstår så åbner såret lidt mere op.

Jeg ville ønske jeg havde en trylleformular der kunne fjerne hele oplevelsen , men kun tiden kan hele og jeg ved jeg kommer på den anden side. Jeg er stærk som en okse , og jeg har rejst mig fra min ulykke. Det er bare en lidt anden kamp når et menneske svigter dig helt bevidst.

Jeg sender god karma ud i verden, og så glæder jeg mig til at blive hel og en dag møde den rigtige mand. For jeg tror på den ægte kærlighed , men det vigtigste er at jeg har den til mig selv.

D