Mine Piger

Jeg vil i nogle nye indlæg gennemgå min tid på Riget lidt mere. Jeg gør det for at dele ud af ros og gode tips til jer. Måske kender i en der er indlagt i længere tid eller måske er du sygeplejerske/Sosu og kan finde inspiration i mine oplevelser.

Jeg var indlagt i 8 måneder, gudskelov var det ikke som sengeliggende hele tiden, men tiden er lang og man bliver hurtigt isoleret fra den virkelige verden. Jeg er en heldig pige med gode veninder, der også i min indlæggelse havde en helt særlig betydning for mig. De ting de gjorde for mig i min tid som indlagt og stadigvæk gør er uvurderligt.

I næsten 3 måneder lå jeg sengeliggende på en ene stue, min hud skulle hele efter transplantationerne, mit bækken skulle have ro og jeg var meget påvirket af smerter efter min amputation. Min søde veninde Majse pyntede min stue med personlige ting jeg kunne kigge på. Jeg havde hele tiden et billede af drengene stående, så de var det første jeg så om morgenen.

Jeg er en forfængelig pige, og selv der i mit livs krise var mine kvindelighed virkelig vigtig. Min veninde Tania købte lækre sæber og cremer til mig med en god duft. Selvom det var en lille ting, så betød det noget for mig at dufte godt. Jeg fik også farvet mine vipper og mine bryn indimellem, pandehåret blev klippet. Det kan nogen finde skørt når man groft sagt er kørt over af smerter og sorg, men det var de små ting der gjorde, at jeg ligeså stille tog min egen frihed tilbage.

En anden ting jeg havde svært ved var sygehusets hvide kønsløse t-shirts, så jeg fik en veninde til at købe en masse farverige bomulds t-shirts til mig. Hver morgen jeg vågnede vaskede jeg mig i den lækre sæbe og fik en farverig bluse på. En kam igennem håret og nogle dage havde jeg også overskud til lidt make up. Jeg som kvinde var meget opmærksom på at min kvindelighed stadigvæk var til stede. Mine veninder var også i denne her situation med til at give mig min identitet tilbage.

Jeg har især to meget tætte veninder og denne her oplevelse har givet os et bånd der er ubrydeligt. Det pudsige var, da min ulykke skete havde de her to piger aldrig mødt hinanden, og de er meget forskellige, men begge to med de største hjerter. De indtog også hver deres naturlige rolle, hvor de hver især gjorde det, der ligger i deres natur . Som single pige og med familien langt væk blev de to mine nærmeste pårørende. Dette var også en kæmpe hjælp for min familie og drengene der vidste, at der altid var en tæt på mig i de svære tider.

Vi har virkelig grint og grædt meget på Riget os 3. Dagen hvor jeg skulle op og sidde i en kørestol for første gang, var de også ved min side. Jeg måtte være oppe maks 1 time og det var mere smertefuldt, end i vil kunne forestille jer. Pigerne ankom med alkoholfri champagne og chokolademousse og så blev jeg ellers udstyret med flasken i skødet og trillet ned i forhallen. Der blev dækket fint op med medbragt service og dug og vi “fejrede”, at jeg også havde klaret det. Pigerne kom ofte med lækker mad til køleskabet, sushi eller andre lækkerier. Vi afholdte påskefrokost i forhallen, vi talte om mænd, børn og shopping. Tania tog mig med på min første shoppetur i kørestol i Fields. Flere gange “parkerede” hun mig og sagde højt “du bliver lige der “, vi grinede og havde det sjovt.Majse og hendes datter Viola tog med på trilletur til botanisk, have hvor vi drak kakao og hyggede os. At komme ud iblandt mennesker var svært, men meget nemmere når jeg havde dem med mig. De piger fik mig ofte til at glemme at jeg var indlagt. At ligge i sengen og bare høre dem tale om dagligdagen, eller om de pæne læger og portører var så befriende og normalt. De har aldrig nogensinde behandlet mig anderledes efter min ulykke. For dem er jeg stadigvæk den samme, amputeret eller ej.

Jeg har efter mit indlæg sidste søndag oplevet så meget kærlighed og jeg bliver så stolt af det at være kvinde, for når vi vil, kan vi altså virkelig løfte i flok og bære hinanden videre. Og at bruge energi på at hjælpe andre eller give ros og kærlighed det kommer altid retur, som god energi til en selv. Så et kæmpe søndagskram til jer alle sammen derude og TAK for jeres modtagelse derude.

 

Xoxo Dorthe