07jul
jeg savner mit ben
Jeg savner mit ben hver eneste dag. Jeg savner begge mine ben, for godt nok mangler jeg “kun” det ene ,men det højre ben er så skamferet og skadet at jeg faktisk føler jeg
29jun
når veninder bliver familie
I min tid på Riget fik jeg en ny familie , mine to veninder blev til søstre som jeg vil have i mit liv til den dag jeg dør. Jeg var aldrig i tvivl
23jun
Et billede siger mere end….
Da jeg startede min blog var jeg så heldig at en skøn blogger Josephine Valentin delte et link til min blog, derigennem fik jeg en del følgere og læsere ,jeg er vild med at vi
16jun
vil du se ?
I den “amputerede” verden er alt lidt maskulint, syntes jeg . Det hele er meget teknisk, robot delen er for mig ret ligegyldig selvom jeg godt ved det er den teknologi der gør at jeg
08jun
når lysten til livet er væk
I den første tid efter min ulykke var mit sind et stort kaos. Sorgen, traumet og ikke mindst de ulidelige smerter gjorde mit sind mørkt. Den sløvende medicin og min afkræftede krop gjorde heller ikke
02jun
Hvor er dit ben ?
Noget af det jeg frygter mest ved at vise min protese eller mine ar frem er at skræmme især børn. Måske er det også derfor at Rasmus Paludan i disse dage truer med at sende
28maj
Lev livet
Lev livet , lad det ske, smid frygten og nyd det. Disse er ord jeg hører mig selv sige ret ofte for tiden. Hvis man i sit liv har oplevet at ting kan gå galt
19maj
En rigtig kvinde ?
En svær kunst som kvinde er at elske sin krop. Jeg elsker min krop, den har båret mine børn, den har levet, den har nydt og den har kæmpet. Jeg elsker at den ikke er
